Mellem måltids forslag…

Fitness måltid

Vi lovede at vi i denne uge kører inspiration og ideer til mellemmåltider. Vi lægger vægt på formiddags varianter i den her uge og eftermiddag i næste uge.

Om formiddagen er kroppens døgnur stadig opmærksomt på at når du tygger så skal der også komme noget god energi i kroppen. 
Vi lægger derfor vægt på at der er protein, sundt fedt og lidt kostfibre. På dette tidspunkt af dagen vil vi ikke stjæle appetitten for meget med grøntsager men prioritere at der er appetit til protein og de sunde fedtsyrer som forsyner kroppen med god energi uden at forstyrre blodsukkeret.

-Protein bruges også efter fitnesstræning som restitution

Jeg vil gerne understrege at det ikke passer til alle at skulle spise mellem måltider.
Kroppen skal gerne have ro mellem måltiderne så den husker at bruge af sine depoter, men det kan være en god måde at vænne sig til at spise mindre portioner pr måltid.

I dag spiste jeg en stenalder muffin til formiddag og fik en kop kaffe med en tsk kokosfedt i stedet for mælk.

Jeg har kanel og kokosmel i mine stenalder muffins for at overdøve æggekage smagen – og gøre den lidt ekstra lækker. Kanel er eminent til at stabilisere dit blodsukker.

Maven er sikret god energi som varer ved længe og uden at forstyrre blodsukkeret.

Jeg har i en portion til 12 muffins:
100g sesam
100g hørfrø
100g græskarkerner
100g solsikkekerner
100g mandler (ikke hakkede)
4 hele æg
2 ekstra æggehvider
1 tsk himalaya salt
2 tsk kanel
2 spsk kokos mel

Indimellem deler jeg portionen i to; og laver “søde” af den ene del fx med mørk chokolade og “mere frokost agtige” af den anden del med fx revet ost og skinketern.

Jeg fryser dem i poser med 1 i hver, så ligger den og tør fint op i tasken til jeg skal nyde den om formiddagen.

Bon appetit 🙂