(langt skriv – til “toilet pausen”) 😉
Vi hører hele tiden om stress, stress håndtering og at navigere udenom sygelig stress.
Men hvad er det egentlig som sker rent fysiologisk indvendig og hvornår er det tid til at stoppe op?
Stress kan jo også være udviklende og det har altid været artens bedste kort, at vi har forskellige stresshormoner som har gjort kroppen i stand til at udvikle sig og rent evolutions mæssigt blive det vi er som art her hvor vi er nu.
Men overforbrug af stress hormoner kan også føre til :
– overvægt
-fedtaflejringer på blodkarrenes inder side (åreforkalkninger)
-kolesterol stigninger (det dårlige kolesterol)
-forhøjet blodtryk
-væskeophobninger
– autoimmune sygdomme
– Fatigue (afmatnings syndrom)
– nedsat sexlyst
-nedsat lyst til livet
OG stress hormoner kan faktisk påvirke hjertet til at gå i stå….! (Broken heart syndrome) i gamle dage kaldte man det “at dø af sorg”. Andre faktorer spiller også ind, men udbrændthed og langvarige alt for forhøjede stress hormon niveauer spiller altså væsentligt ind)! omm.
Vi skelner mellem flere stresshormoner.
Her ridser jeg lige forskellen mellem adrenalin og noradrenalin ift. Kortisol.
Adrenalin og noradrenalin: (kort gengivet) = udskilles ved håndgribelige farer. Jeg springer frem fra bag en dør og råber højt og forskrækker dig. Kroppen tænder vha adrenalin for det nervesystem som skal sikre blodtilførsel til hjerne, ben og arme =flugt og kamp. Der frigives sukker og fedt fra kroppens depoter så du har noget at kæmpe på.
Adrenalin skal hurtigt brændes af, ellers ophobes det i kroppen sammen med sukkeret og fedtet som blev frigivet.
Får du mange shock dag efter dag – kan du risikere at du ikke får brændt hele kamp-pakken af hver gang og det vil derfor påvirke din krop negativt.
Din hjerne kan godt “tænke” et shock i gang; dette sker fx hvis du har flere dårlige oplevelser i bagagen i bestemte situationer. Når du så står overfor en lignende situation kan kroppen simpelthen tænke sig til et adrenalin rush – ! Det føles ualmindelig skrækkeligt at sidde i situationer og forsøge at holde sig samlet og i ro, hvis “kamp-pakken” er smækket ud i blodet.
Bedste råd: Får du adrenalin i kroppen er du ganske sikkert opmærksom på det, så sørg for at røre dig indtil kroppen er faldet til ro. Så du får brændt al kamp-beredskabet af.
Kortisol: (kort gengivet)= er vores langtids stress hormon og vores trylle hormon. Det er nemlig dette hormon kroppen kan ty til hvis andre hormoner er ude af kurs, i undertal eller hvis et feedback system i kroppen er dovent.
Dette er også det lumske stresshormon, da det også er det som udskilles ved “udefinerbare farer”. Det vil sige farer som er svære at sætte ord på. Det kan være forventninger til dig, på arbejdspladsen, fra kæresten osv.
Tankespinderier om “hvad andre tænker”, “hvorfor sagde hun sådan, hvad mente hun mon med det” osv osv – den kender de fleste af os vist lidt for godt 😕
Det er også dette hormon som du dagligt pøser i blodet hvis du er utilfreds i dit liv; måske er chefen irriterende og fatter ikke hvor travlt du har, måske er husbond krævende og ser dig slet ikke osv osv.
Hormonet produceres og frigives især ved (undertrykt) vrede, FRYGT og for lidt søvn. Du vil typisk opleve at vågne og være lysvågen sidst på natten mellem 04-05.. hvor kortisol niveauerne er højest.
Det er både et fantastisk hormon og en lusket skurk fordi at det i korte perioder kan øge immunforsvarets positive respons på vira, sår, skader. Det kan hæmme inflammationer (det er det du får i kunstig form hos lægen ved betændelsestilstande fx i tarmene). I faste øjemed er det fantastisk fordi det også nedbryder sukker og fedt fra kroppens depoter så du kan klare dig fra dem og altså uden mad.
Det er altså dette hormon som ville hjælpe dig igennem en hungersnød -tørke periode og/eller krise tilstande iøvrigt.
Ved overforbrug i længere tid, vender de positive effekter til negative og gør nu det modsatte. Binyrerne bliver for trætte og kan ikke følge med i produktion så du kan ende med for lave kortisol niveauer men stadig have lige høj efterspørgsel på det.
Dette mærker du blandt andet som:
-Øget tendens til at fange vira og små sygdomme
-øget tendens til skader
-dehydrering (fordi kroppen sparer vand op i nøddepoter i underhuden
-Øget fedt deponering (kroppen nedbryder i stedet muskelvæv for at få sukker herfra men vil spare på fedtet) Du vil især opleve at tage fedt på omkring maven).
-Udmattethed men uden rigtigt at kunne sove og hvile ud.
-lang restitutions hastighed efter træning (hvis du overhovedet orker at slæbe dig til noget).
-WORST: immunforsvaret kan overse kræft og andre livstruende sygdomme.
Sund mad, bevægelse og motion som kroppen bryder sig om, sundt søvn mønster er fantastiske first steps til at hjælpe kroppen til at balancere kortisol produktion og forbrug.
MEN du skal ind og arbejde med dit hoved; være nysgerrig på dine egne historier og især måske dine egne farvninger og forforståelser af verden omkring dig. Ikke alt er som vi tror det er.
Det kan være enormt svært selv at finde ind – til det findes der et hav af muligheder heldigvis.
Jeg bruger den personlige træning som en vej ind i sindet; du kender måske til walk n talk terapi. Du kan bruge personlig træning på samme måde – når du bevæger dig slippes ophobede affaldsstoffer fri og ophobet adrenalin – sammen med det kan man ofte finde vej til de shock og tanker som førte til frigivelsen og måske give dem et nyt lys så du fremover ikke reagerer fysisk på samme måde.
Så personlig træning er ikke kun til dig som ønsker at tabe dig, eller ønsker kosmetisk at ændre på kroppen; det er for mit vedkommende især for dig som ønsker at balancere dine stresshormoner bedre og derved opleve endnu mere livskvalitet og glæde.
Vi har mange forskellige måder at skrædder sy et personligt sundheds forløb. Alt tilpasses dig indenfor kompetencerammen.
Er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte mig på louise@louisehallundbaek.dk 🙂
Tak fordi -og hvis du læste med så langt …
Gå med fred i sindet -og nyd resten af den smukkeste torsdag…
Knus Loui